Velkommen til LAFS
Stort og småt fra hele landet.
..........
Den 3. september 2010
Fleksjob kræver hård kamp.
Selv medlemmer, som er alvorligt syge og nedslidte, har ofte store problemer med at blive godkendt til et fleksjob, fortæller socialrådgiver Maj Jensen.
Læs artiklen her.
Den 3. september 2010
Bjarne får ikke en krone.
Bjarne Hansen må klare sig uden indtægt efter, at han har fået afslag på fleksjob, på at få forlænget sine sygedagpenge og på at få kontanthjælp.
Læs artiklen her.
Den 2. september
Fleksjob er i farezonen.
Det skal være sværere at få fleksjob og lønnen for fleksjobberne skal ned.
Det er regeringens erklærede målsætning for den reform af fleksjobordningen, som skal forhandles de kommende måneder.
Læs artiklen her.
Den 2. september 2010
Poul kom i gang igen efter kræften.
Et fleksjob får hverdagen til at hænge sammen for Poul Andersen, efter at en kræftsygdom tog det meste af hans energi.
Læs artiklen her
Den 2. september 2010
Arbejdsmarkedsstyrelsen politiserer ift. fleksjobordningen.
http://www.samspil.info redigeres og udgives af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der gerne skulle agere fagligt korrekt uden nogen form for politisk politisering.
I det seneste nummer Nr. 30 1. september 2010 ser redaktionen på fleksjob, med særligt øje for fleksjobbere med høje lønninger og tilsvarende høje offentlige tilskud - hvilket de jo har lov til, som alle mulige andre emner, der er relevante.
Læs hele indlægget her.
Den 1. september 2010
Fleksjob skal ikke være en skraldespand.
Det Centrale Handicapråd er bekymret over kritikken af fleksjobordningen, da mange mennesker med funktionsnedsættelse har gavn af ordningen. Rådet opfordrer til, at kommunerne bruger fleksjob korrekt.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Den 1. september 2010
Hvor mange fleksjobbere er lavtlønnede?
Der har i de seneste par uger været et massivt angreb på fleksjobberne/fleksjobordningen, sidst i Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev SAMSPIL-INFO nr. 30, hvor det fremgår af overskriften, at "Fleksjobbere har højere indkomst end murere og pædagoger".
Læs hele LAFS kommentar.
Læs de omtalte artikler her.
Læs de omtalte artikler her.
Den 26. august 2010
Fejl i hver 4. fleksjobsag
Selv om fire år er gået siden sidste lovændring på fleksjobområdet, har kommunerne stadig så store fejl i sagsbehandlingen, at hver fjerde bevilling ikke er berettiget. Det kan gøres meget bedre, mener ekspert.
Læs mere her.
Den 23. august 2010
Uddannelses Tilbud til fleksjobbere:
Huset Venture Sjælland, beliggende i Ballerup har et supergodt tilbud, rettet specielt til fleksjobbere, få en kompetencegivende uddannelse indefor kontor/regnskab.
Det gode ved tilbuddet er, det er tilpasset den enkelte fleksjobber og på nedsat tid.
Se & print folderen . Læs mere her.
Den 23. august 2010
Nye datoer på bisidderkurser i Lafs regi.
Tilmeld dig til Bisidderkoordinator Ellen NNielsen: en@lafs.dk
Næste bisidderkursus er den 3. 0ktober 2010, er du interesseret henvend dig da til ovenstående korrdinator Ellen Nielsen
Den 23. august 2010
Fleksjobordningen udsat for kritik.
Historien om de højtlønnede fleksjobbere har været hovednyhed på TV2 News her til morgen. Det er den gamle historie om, at ca. 2500 af de højst lønnede fleksjobbere svarende til 4% af de personer, som er i fleksjob, opnår det maximale tilskud.
I et interview i TV2 News udtrykker Inger Støjberg manglende forståelse for, at nogle fleksjobbere er højt uddannede og derfor har krav på det maximale tilskud.
Det er imidlertid godt, at man har fået tallene på bordet forud for forhandlingerne om en eventuel reform af fleksjobordningen.
LAFS er som tidligere nævnt indkaldt til møde med beskæftigelsesminister Inger Støjberg torsdag i denne uge, hvor Merete Hornecker og jeg deltager.
Inger Støjberg antyder i et interview i TV 2 News, at de højt uddannede fleksjobbere tager arbejde fra de lavtlønnede fleksjobbere. Der er jo helt forkert, da de ikke konkurrerer om de samme job. Vi vil i den nærmeste fremtid satse på en information til arbejdsmarkedsordførerne fra S, SF og de radikale snarest muligt forud for forhandlingerne for at imødegå kritikken af fleksjobordningen.
Når det handler om hvorvidt fleksjobordningen udgør en økonomisk belastning for samfundet er det på det individuelle plan naturligvis nemt nok at foretage en beregning. Hvis man i alt har en indtægt på 700.000 kr. vil den direkte skat udgøre ca. 40 %, dvs. 280.000 kr tilbage til samfundet ud af et tilskud på 300.000 kr. dvs udgift på 20.000 kr. for det offentlige (Hertil kommer moms af forbrug mv.) Hertil kommer så besparelse i overførselsudgifter i form af, at man ikke modtager f.eks. pension.
Netto besparelse ved fleksjob i stedet for pension= -20.000 + 160.000 kr., hvilket giver et overskud på. ca.140.000 kr. set fra samfundets synspunkt.
Af Projekt og sekretariatsleder Hans Dankert
......................
I det følgende artiklen fra Jyllands Posten.dk
Fleksjobbere tjener 700.000
Af CHARLOTTE BEDER
Tusindvis af højtlønnede danskere får massive løntilskud for at arbejde i et fleksjob. Regeringen vil ændre ordningen.
Statskassen bruger hvert år et milliardbeløb på store løntilskud til højtlønnede danskere i fleksjob. For eksempel får de 2.500 bedst betalte fleksjobbere, der i gennemsnit hæver en årsløn på næsten 700.000 kr., hver et gennemsnitligt løntilskud på næsten en kvart million kroner, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Det er uholdbart, mener beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V):
»Man kan spørge, om det er rimeligt, at en fleksjobber, der selv kan oppebære en årsløn på 450.000 kr., skal have knap en kvart million oveni af staten. Det koster samfundet dyrt, og det rejser spørgsmålet, om det er de rette, vi bruger fleksjobpengene på.«
Typisk på nedsat tid
En person i fleksjob arbejder typisk på nedsat tid, men får fuld løn af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren bliver kompenseret via et løntilskud, som dog højst kan være på 300.000 kr.
Siden 2003 er antallet af danskere i fleksjob mere end fordoblet til 64.000, og ordningen koster nu staten knap 11 mia. kr. om året.
Ministeren vil indkalde til forhandlinger om en reform af fleksjobordningen. Målet er både at mindske tilstrømningen - og vurdere, om løntilskuddene kan omdirigeres til de mindre ressourcestærke fleksjobbere.
SF: Overraskende
Oppositionen er klar til at se på ordningen.
»Det er overraskende, at så mange får så høje lønninger og tilskud. Det var ikke hensigten,« siger SF's finansordfører, Ole Sohn.
Finansordfører Morten Østergaard (R) foreslår, at man øger kompensationen for de lavtlønnede og reducerer den i toppen.
Arbejdsmarkedskommissionen har tidligere foreslået det samme, siger formanden, Jørgen Søndergaard:
»Socialpolitisk er det unødvendigt med løntilskud til højtlønnede fleksjobbere. De mangler jo ikke et forsørgelsesgrundlag.«
De 2.500 højest betalte fleksjobbere tæller alt fra akademikere til faglærte.
Den 23. august 2010
Patienter med mystiske sygdomme straffes på pengepungen.
Har du en diagnose, kan du få penge – har du ikke, må du gå.
Artikel i Politiken: Læs den her.
Repræsentanter for LAFS til møde med arbejdsgruppen om forhandlingerne om førtidspensionsreform, fleksjobordningen og det rummelige arbejdsmarked.
Læs mere her.
28. april 2010
Invitation fra Beskæftigelsesminster Inger Støjberg
LAFS har modtaget en invitation fra Beskæftigelsesministeren i anledning af de nye forhandlinger om det rummelige arbejdsmarked.
Læs brevet her.
Vejen til et fleksjob
Læs her.
..............
Hvorfor et fleksjob?
Rummelighed på arbejdsmarkedet er visionen om, at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed for at bruge deres evner og deltage i arbejdslivet.
Der er grundlæggende tale om personer i to forskellige situationer:
- Beskæftigede der på grund af f.eks. sygdom eller alder har risiko for at blive afskediget og kan have svært ved at få nyt job.
- Ledige som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af langvarig ledighed, nedsat arbejdsevne, etnisk oprindelse mv.
Hovedelementerne i et mere rummeligt arbejdsmarked er at fastholde, forebygge og integrere:
- At fastholde beskæftigede, der har risiko for at blive afskediget som følge af alder, sygdom eller lignende.
- At integrere ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af etnicitet, langvarig ledighed, nedsat arbejdsevne eller lignende.
- At forebygge mod ulykker og nedslidning via en styrket arbejdsmiljøindsats, så flest muligt beholder den fulde arbejdsevne hele livet.
Fastholdelse hviler især på arbejdspladsernes loyalitet og ansvar over for allerede ansatte. Integration på arbejdsmarkedet handler både om arbejdspladsernes åbenhed over for udefrakommende og myndighedernes indsats for at hjælpe den ledige i job.
...........
Har du husket at betale din kontingent?
Kontingent og betalings informationer.
Dækker, udsendelse af materialer og bidrag til det lokale
arbejde, samt kontingent frem til årsskifte.
"månedens tilbud" ved indmeldelse i LAFS efter 1. juli betaler du kun ½ kontingent for resten af året.
For medlemmer - Enkelt og par/Samboende.
| Enkeltmedlemmer |
kr. 250,- |
| Par/Samboende |
kr. 350,- |
Medlemmer på fleksydelse eller førtidspension kan fortsætte
deres medlemskab med ½ kontingent.
For Firmaer og organisationer
| Små Organisationer/Firmaer |
kr. 500,- |
| Mellem Organisationer/Firmaer |
kr. 750,- |
| Store Organisationer/Firmaer |
kr. 1.000,- |
Betaling over netbank eller på giro.
Nordea Bank Reg. 2123 konto nr. 8971710153
Giro: 73 – 83389494
|
