|
|
Artikler og Pressemeddelelser
fra og om LAFS og angående Fleks- og Skånejobbere.
...........
23. august 2010
Fleksjobbere tjener 700.000
Af CHARLOTTE BEDER
Offentliggjort 22.08.10 kl. 22:42
Tusindvis af højtlønnede danskere får massive løntilskud for at arbejde i et fleksjob. Regeringen vil ændre ordningen.
Foto: Colourbox
Statskassen bruger hvert år et milliardbeløb på store løntilskud til højtlønnede danskere i fleksjob. For eksempel får de 2.500 bedst betalte fleksjobbere, der i gennemsnit hæver en årsløn på næsten 700.000 kr., hver et gennemsnitligt løntilskud på næsten en kvart million kroner, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Det er uholdbart, mener beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V):
»Man kan spørge, om det er rimeligt, at en fleksjobber, der selv kan oppebære en årsløn på 450.000 kr., skal have knap en kvart million oveni af staten. Det koster samfundet dyrt, og det rejser spørgsmålet, om det er de rette, vi bruger fleksjobpengene på.«
Typisk på nedsat tid
En person i fleksjob arbejder typisk på nedsat tid, men får fuld løn af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren bliver kompenseret via et løntilskud, som dog højst kan være på 300.000 kr.
Siden 2003 er antallet af danskere i fleksjob mere end fordoblet til 64.000, og ordningen koster nu staten knap 11 mia. kr. om året.
Ministeren vil indkalde til forhandlinger om en reform af fleksjobordningen. Målet er både at mindske tilstrømningen - og vurdere, om løntilskuddene kan omdirigeres til de mindre ressourcestærke fleksjobbere.
SF: Overraskende
Oppositionen er klar til at se på ordningen.
»Det er overraskende, at så mange får så høje lønninger og tilskud. Det var ikke hensigten,« siger SF's finansordfører, Ole Sohn.
Finansordfører Morten Østergaard (R) foreslår, at man øger kompensationen for de lavtlønnede og reducerer den i toppen.
Arbejdsmarkedskommissionen har tidligere foreslået det samme, siger formanden, Jørgen Søndergaard:
»Socialpolitisk er det unødvendigt med løntilskud til højtlønnede fleksjobbere. De mangler jo ikke et forsørgelsesgrundlag.«
De 2.500 højest betalte fleksjobbere tæller alt fra akademikere til faglærte.
12. juni 2010
Samtaler med sygemeldte sikrer kontakt med arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg var i dag i samråd for at svare på spørgsmål om månedlige samtaler med langtidssygemeldte.
Baggrunden for samrådet er en ny visitations- og matchmodel i jobcentrene. Den nye model indebærer, at jobcentrene skal følge op med samtaler hver måned, når sygemeldte ikke har udsigt til at vende tilbage på fuld tid inden for tre måneder, men hvor sygdomsforløbet hurtigt kan ændre sig. Alle andre sygemeldte skal ikke følges helt så tæt af jobcentrene. Det kan fx være sygemeldte, som ikke ventes at blive raske inden for de næste tre måneder, og hvor de er så syge, at der ikke er udsigt til, at de i løbet af tre måneder kan starte på deres arbejde bare nogle få timer om ugen.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg slog på samrådet fast, at de hyppige samtaler tjener et vigtigt mål, nemlig at hjælpe og støtte syge mennesker gennem sygdomsforløbet, uden at de mister kontakten med arbejdsmarkedet:
- Vi har alle et ansvar for, at sygemeldte får den hjælp, de har brug for til at opnå eller bevare kontakten med arbejdsmarkedet. Kontakten kan hindre, at syge mennesker helt mister fodfæstet på arbejdsmarkedet og i sidste ende risikerer at ende på førtidspension. Derfor kan vi heller ikke være bekendt at lade syge i stikken, forklarer Inger Støjberg.
Inger Støjberg slog samtidigt fast, at kontakten mellem den sygemeldte og jobcentret i en række situationer ikke behøver at foregå ved, at den sygemeldte stiller op i jobcentret. Jobcentrets kontakt til den sygemeldte kan så foregå telefonisk eller pr. e-mail:
- Jeg har stor tiltro til, at sagsbehandlerne kvalificeret kan vurdere, hvilke behov den sygemeldte har i forskellige situationer, og hvordan opfølgningen dermed skal tilrettelægges, siger Inger Støjberg.
Inger Støjberg gjorde det også klart, at der er mennesker, som er for syge til at deltage i samtalerne. Jobcenteret kan derfor sætte opfølgningen på stand by. Det betyder, at de sygemeldte ikke bliver indkaldt til samtaler, før de har fået det bedre. Arbejdsmarkedsstyrelsen har netop sendt et brev ud til samtlige kommuner, hvor det præciseres, at jobcentrenes opfølgning over for alvorligt syge mennesker kan sættes på stand by.
Læs mere her
28. april 2010
Menighedsråd fyrer graver og ansætter to fleksjobbere.
Vadum Menighedsråd har afskediget en gravermedhjælper og i stedet ansat to fleksjobbere. I strid med reglerne og ren spekulation, mener 3F.
Af Helene Olesen, Fagbladet 3F, helene.olesen@3f.dk
En gravermedhjælper ved Vadum Kirke bliver fyret for vinteren 2009-10. Han har regnet med fortsat arbejde, når vinteren er forbi. Men nej. Vadum Menighedsråd har i stedet ansat to fleksjobbere til de arbejdsopgaver.
Det er i strid med det sociale kapitel i den statslige overenskomst. Og en usaglig afskedigelse, mener 3F.
- Vi vil meget gerne være med til at oprette fleksjob, hvor det er muligt. Havde man ansat én fleksjobber og bevaret den ordinært ansatte, havde jeg skrevet under med glæde og stor forståelse. Men det her virker helt modsat, hvor man opsiger en ordinært ansat og ansætter to fleksjobbere i stedet, siger Jan Bønlykke Sørensen, faglig sekretær i 3F Aalborg.
Ved kirken arbejder nu en graver, en gravermedhjælper og to fleksjobbere. Mellem halvdelen og totredjedel af lønnen til fleksjobbere refunderes af kommunen. Som statsinstitution kan en kirke tilmed få yderligere refunderet.
Det er sparetider
Formand for Vadum Menighedsråd, Hans Borggren, mener ikke, der er noget at komme efter:
- Vi har ansat efter de regler, der er. Vi er inde i sparerunder. Så for at få det hele til at hænge sammen - også fridagene - har vi nu to personer til én mands løn.
I Aalborg Kommunes Virksomhedscenter siger leder Kirsten Hein også, at ansættelsen er sket i overensstemmelse med reglerne.
- Der er ikke krav om merbeskæftigelse, når vi taler om fleksjob. En arbejdsgiver kan sådan set udnytte sit budget, som han vil. Så har man lyst til at omkonvertere en fuldtidsstilling til to fleksjob, så har man ret til det.
Se LAFS svar i 3F
Lafs kommenterer
12. marts 2010
Kampen for bevarelse af fleksjobordningen er begyndt.
Det må forventes, at der bliver en intensiv debat om fleksjobordningen i den kommende tid. I forlængelse af offentliggørelse af det nye regeringsgrundlag, er der rejst ny kritik af fleksjobordningen.
Af regeringsgrundlaget fremgår, at regeringen vil optage forhandlinger med partierne om et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob. Målet er, at langt flere skal opnå og kunne fastholdes i ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob.
Som det fremgår af de følgende artikler fra bladet Agenda fra d. 11.marts 2010 er der i forlængelse af regeringsgrundlaget rejst en massiv kritik af fleksjobordningen og førtidspensionssystemet blandt andet fra DAs side.
Som det fremgår af artiklerne er der er række forskellige kritikpunkter af fleksjobordningen så som:
1. Ordningen er for dyr for samfundet. Flere personer er omfattet af ordningen end det var forudset. Kritik af at ordningen har vist sig som en succes og har bidraget til den øgede beskæftigelse i samfundet.
2. Det er for nemt af få et fleksjob, visitationen til fleksjob er for lemfældig (kritik af kommunerne?)
3. Ordningen er for fordelagtig for fleksjobbere (reduktion af satserne?). Her vil LAFS forsøge at fastholde en alliance med de faglige organisationer om, at området er koblet til overenskomsterne, således at der ikke skabes et B arbejdsmarked uden regler og regulering.
4. Personer i fleksjob kunne i mange tilfælde godt arbejde på ordinære vilkår.
5. Personer i fleksjob bliver ikke revideret grundigt nok i forhold til at kunne gå tilbage til ordinær ansættelse. Der er ingen tilskyndelse til, at man søger ordinær beskæftigelse.
6. Skal der være tale om midlertidige tilkendelser af fleksjob?
Som det fremgår af artiklerne, vil beskæftigelsesminister Inger Støjberg indkalde parterne til forhandlinger om fleksjobordningen efter sommerferien i år.
LAFS og LAFS hovedbestyrelse vil i den kommende tid analysere de forskellige kritikpunkter og komme med svar, som forholder sig direkte til de enkelte punkter.
Med venlig hilsen
Hans Dankert
Projekt- og sekretariatsleder i LAFS
Læs følgende artikler.
Afskaf fleksjobordningen. Læs her.
|
|
